Udleveringslov i USA

De Forenede Stater har udleveringstraktater med mere end 100 lande. De fleste af dem er dobbeltkriminalitetstraktater (udlevering for handlinger, der betragtes som forbrydelser i begge lande), hvor de resterende er listetraktater (udlevering til en bestemt liste over forbrydelser).

USA opretholder diplomatiske forbindelser, men opretholder ikke har udleveringstraktater med følgende lande:

T USA har ikke diplomatiske forbindelser eller udleveringstraktater med følgende lande:

USA anerkender ikke følgende politikker som suveræne stater og har ikke udleveringstraktater med sig:

Udlevering fra United St atesEdit

Generelt under amerikansk lovgivning (18 U.S.C. § 3184), kan udlevering kun gives i henhold til en traktat. Nogle lande yder udlevering uden en traktat, men ethvert sådant land kræver et tilbud om gensidighed, når udlevering gives i mangel af en traktat. Endvidere er ændringerne fra 1996 til 18 U.S.C. 3181 og 3184 tillader De Forenede Stater at udlevere personer (bortset fra borgere, statsborgere eller fastboende i De Forenede Stater) uden hensyntagen til en traktat, der har begået voldsforbrydelser mod statsborgere fra De Forenede Stater i fremmede lande.

Alle gældende udleveringstraktater kræver, at udenlandske anmodninger om udlevering indgives via diplomatiske kanaler, normalt fra landets ambassade i Washington til Department of State. Mange traktater kræver også, at anmodninger om foreløbig anholdelse indgives gennem diplomatiske kanaler, skønt nogle tillader, at foreløbige arrestanmodninger sendes direkte til justitsministeriet. Department of State gennemgår udenlandske udleveringskrav for at identificere eventuelle udenrigspolitiske problemer og sikre, at der er en traktat i kraft mellem USA og det land, der fremsætter anmodningen, at forbrydelsen eller forbrydelserne er udleverbare lovovertrædelser, og at bilagene er s certificeret i overensstemmelse med 18 U.S.C. § 3190.Hvis anmodningen er i ordentlig rækkefølge, udarbejder en advokat i den juridiske rådgivers kontor i statsafdelingen et certifikat, der attesterer traktatens eksistens, at forbrydelsen eller forbrydelserne er udleverbare lovovertrædelser, og at bilagene er certificeret korrekt i i overensstemmelse med 18 USC § 3190 og videresender den med den oprindelige anmodning til justitsministeriets kontor for internationale anliggender (“OIA”).

Når OIA modtager en udenlandsk udleveringsanmodning, gennemgår den anmodningen for tilstrækkelighed og videresender tilstrækkelige anmodninger til USAs advokatkontor for det retlige distrikt, hvor flygtningen befinder sig. Den amerikanske advokats kontor får derefter en kendelse, og flygtningen arresteres og bringes for dommer eller USA distriktsdommer. Regeringen modsætter sig obligationer i udleveringssager. Medmindre den flygtning giver afkald på sin ret til at blive hørt, afholder retten en høring i henhold til 18 U.S.C. § 3184 for at afgøre, om flygtningen kan udleveres. Hvis domstolen finder, at flygtningen er udleverbar, indgår den en udleveringsbekendtgørelse og attesterer optegnelsen over for udenrigsministeren, der beslutter, om flygtningen skal overgives til den anmodende regering. OIA underretter den udenlandske regering og sørger for overførsel af flygtningen til de agenter, der er udpeget af det anmodende land til at modtage ham eller hende. Selv om ordren efter udleveringshøringen ikke kan appelleres (af hverken den flygtning eller regeringen), kan den flygtning anmode om en skrift af habeas corpus, så snart ordren er udstedt. Tingrets retsafgørelse om skrivelsen kan appelleres, og udleveringen kan udsættes, hvis retten beordrer det.

Habeas corpus i international udleveringsredigering

Habeas corpus er en lovlig procedure indledt af et individ for at afprøve lovligheden af hans tilbageholdelse af regeringen. For at drage fordel af habeas corpus skal den berørte person eller en person på hans vegne indgive et andragende om fritagelse for en domstol med jurisdiktion. Proceduren er indeholdt i 28 USC § 2241 ff. Når habeas-andragendet bestrider afgørelsen truffet af en udleveringsdommer, skal den enkelte argumentere for, at hans tilbageholdelse og overgivelse til et fremmed land overtræder USAs forfatning, den gældende udleveringstraktat eller en føderal statut. p>

Da udleveringsordrer ikke kan appelleres, er det eneste middel for, at en person kan få dem gennemgået, at indgive en anmodning om en skrift af habeas corpus. Regeringen kan på den anden side forny sin anmodning, hvis den originale en nægtes. Habeas corpus-gennemgang ved en distriktsdomstol er generelt tilgængelig, når en person “er i varetægt i strid med forfatningen eller love eller traktater fra De Forenede Stater” og er bestemt til flere forskellige typer tilbageholdelse ud over udlevering, såsom tilbageholdelse efter en straffedom og til militære formål. Som en del af sin habeas-gennemgang vil retten normalt acceptere de faktiske konklusioner fra udleveringsdommeren, mens juridiske spørgsmål betragtes på ny.

Omfanget af gennemgangen af en skrivelse af habeas corpus i udlevering er beregnet til at være begrænset. Det er afgjort for i det mindste at dække forespørgsler om, hvorvidt:

1. udleveringsdommeren har fået jurisdiktion over individet og sagen;
2. den forbrydelse, som søges udleveret for, er inkluderet i traktaten som en udleverbar lovovertrædelse, og
3. om der er sandsynlig grund til at begå relatoren til retssag.

Mange domstole har dog vedtaget et “udvidet” omfang af habeas-gennemgang, der desuden behandler spørgsmål om krænkelse af forfatningsmæssige rettigheder.

Andragere i udleveringssager kan bestride lovligheden af deres tilbageholdelse, selvom en procedure foregår ved f.eks. at argumentere for, at udleveringstraktaten ikke er i kraft, at den påståede forbrydelse udgør en politisk adfærd med undtagelse, at domstolens afgørelse om udlevering ikke er truffet i henhold til krav i de gældende amerikanske vedtægter og traktater, om at udleveringsproceduren ikke er i overensstemmelse med forfatningen, og at relatoren ikke er formelt anklaget.

Selvom udleveringsdommerens afgørelse ikke kan appelleres, distriktsdomstolens afgørelse om habeas corpus kan appelleres til den tilsvarende kredsløbsret. Derefter kan der søges gennemgang gennem certiorari til Højesteret.

Udlevering til USA Rediger

USAs føderale struktur kan udgøre særlige problemer med hensyn til udleveringer, når politiet magten og magten i udenlandske relationer holdes på forskellige niveauer i det føderale hierarki. For eksempel forekommer i USA de fleste strafferetlige retsforfølgelser på statsniveau, og de fleste udenlandske forbindelser forekommer på føderalt niveau.Faktisk, i henhold til USAs forfatning, har fremmede lande muligvis ikke officielle traktatforbindelser med subnationale enheder såsom individuelle stater; snarere kan de kun have traktatforhold med den føderale regering. Som et resultat skal en stat, der ønsker at retsforfølge en person, der er beliggende i et fremmed land, rette sin udleveringsanmodning gennem den føderale regering, som vil forhandle om udlevering med det fremmede land. På grund af federalismens begrænsninger er alle betingelser for udlevering, der accepteres af den føderale regering – som ikke at indføre dødsstraf – ikke bindende for de enkelte stater.

I tilfælde af Soering v. Det Forenede Kongerige fastslog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at Det Forenede Kongerige ikke havde tilladelse i henhold til sine traktatforpligtelser til at udlevere en person til USA, fordi USAs “føderale regering forfatningsmæssigt ikke kunne tilbyde bindende forsikringer om, at dødsstraf ikke ville I sidste ende måtte Commonwealth of Virginia selv yde forsikringer til den føderale regering, som gav disse forsikringer videre til Det Forenede Kongerige, som udleverede individet til USA.

Yderligere problemer kan opstå på grund af forskellige kriterier for forbrydelser. For eksempel i USA er krydsning af statsgrænser en forudsætning for visse føderale forbrydelser (ellers håndteres forbrydelser som mord af statsregeringer undtagen under visse omstændigheder såsom drab på en føderal embedsmand). Denne transportklausul er fraværende i lovgivningen i mange lande. Udleveringstraktater eller efterfølgende diplomatisk korrespondance inkluderer ofte sprog, forudsat at sådanne kriterier ikke skal tages i betragtning, når det kontrolleres, om forbrydelsen er en i det land, hvorfra udlevering skal finde anvendelse.

For at præcisere ovenstående punkt, hvis en person i USA krydser grænserne for De Forenede Stater for at gå til et andet land, så har vedkommende krydset en føderal grænse, og føderal lov vil gælde ud over statens lovgivning. Krydsning af statsgrænser (inden for USA) for at begå en forbrydelse kan også skabe føderal jurisdiktion. Derudover er rejser med fly i USA underlagt en føderal lov, da alle lufthavne er underlagt føderal jurisdiktion.

Det er ulovligt for amerikanske borgere at komme ind eller ud af USA uden et gyldigt amerikansk pas eller Western Hemisphere Travel Initiative-kompatibelt dokument til pasudskiftning eller uden undtagelse eller dispensation. Der kræves en ansøgning til udstedelse af et pas. Hvis en flygtning, der udleveres til USA, nægter at underskrive en pasansøgning, kan den konsulære officer underskrive den “uden anvendelse.”

USA mangler udleveringstraktater med Kina, Den Russiske Føderation, Namibia, De Forenede Arabiske Emirater, Nordkorea, Bahrain og andre lande.