Post Hoc Ergo Propter Hoc (Dansk)

Cricket Worldcup har underholdt milliarder af mennesker siden 1975. Jeg er muligvis ikke den største fan af Cricket , men ICC-verdensmesterskabet i 2019 var bestemt en mindeværdig for mig, om end ikke af de grunde, du måske tror. For mig var denne verdensmesterskab en god lektion i logisk og sund tænkning; et eksempel på post hoc ergo propter hoc og andre fejlslutninger.

Cricket er en af verdens mest populære sportsgrene. Visningen af nogle spil kan være så høj som en milliard mennesker, hvilket er et bevis på, at sporten på ingen måde er afslappet. I årtier har det haft en dyb splittende og samlende indvirkning på lande og en indflydelse, der strækker sig selv ind i det politiske område. (Se op: Cricket Diplomacy)

Sidste år blev Pakistan for et kort øjeblik centrum af rampelyset af en usædvanlig grund; og nej, det havde intet at gøre med den faktiske præstation af holdet. Det var snarere den uhyggelige lighed mellem holdets Worldcup-vindende præstation i 1992 og verdensmesterskabet i 2019, der samlede opmærksomhed. Ved den 7. – af de 9 spil i den planlagte program – eksploderede nyhedskanaler, sociale mediewebsteder og onlineartikler med utrolige påstande, der understøtter en logisk fejlslutning. For at beskrive nyhedsrum bør følgende overskrifter, der trender, gøre sagen:

• Pakistans ære symmetri med verdensmesterskabet i 1992 efter New Zealand-sejr har bedøvet Shashi Tharoor – Nyheder 18
• 1992 igen, da Pakistan tager identisk verdensmesterskabsbane – Dawn
• Gentager Pakistan historien om verdensmesterskabet i Cricket 1992? – SBS
• ICC World Cup 2019: Pakistans resultater i 2019 ligner uhyggeligt verdensmesterskabskampagnen i 1992 – Hindustan Times
• World Cup 2019: Pakistan var i samme position efter seks kampe i 1992 verdensmesterskab – Indian Express
• Vil historien gentage sig? Pakistans verdensmesterskabsresultater 2019 ligner uhyggeligt de samme som 1992erne – News Minute
• De uhyggelige ligheder mellem 1992 og 2019 for Pakistan – ESPN
• Pakistan gør på samme måde som de gjorde i 1992 – The Nyheder
• Historien står sammen med det kviksoldige Pakistan i denne verdensmesterskab – Golfen

Jeg var ikke der i 92, men jeg kan forstå, hvor speciel denne verdensmesterskab ville have blive for alle de fanatikere, der var vidne til den historiske dag.

Spil “analytikere” og “sammensværgelsesteoretikere” begyndte at styrke deres skævheder ved at grave endnu flere paralleller mellem de to verdensmestre. Vejrforhold, placering, type vinder og endda fornavnene på spillerne blev matchet for at styrke deres historie.

“Hvis Pakistan vinder Worldcup, i 20 år ville cricketkaptajn Sarfaraz Ahmed blive premierminister i Pakistan ”, funderede en ven, da han sammenlignede cricketkaptajnen i verdensmesterskab i 2019, Sarfaraz Ahmed til 92s cricketholdkaptajn, Imran Khan – som i øjeblikket er Pakistans premierminister.

Hvad der skete efter 7. spil er med rette et godt eksempel på en logisk fejlslutning kaldet Post Hoc Ergo Propter Hoc. Oversat betyder det “efter dette derfor på grund af dette”. Det er fejlslutningen ved at udlede, at den ene begivenhed er forårsaget af en anden, blot fordi den følger den anden.

Pakistan vandt ligesom i 1992 sine resterende spil, men…

… kunne stadig ikke kvalificere sig til semifinalen.

Holdet tjente simpelthen ikke nok point til gør det til top 4.

Holdet kom meget tæt på, hvad de gjorde i 92, men de tabte stadig og markerede slutningen af deres tur. Hvis der var nogen sølvforing til tabet, så var det, at en katastrofe i logisk tænkning styrtede ned, før den blev til en latterlig overtro.

Det ville have været en stor ting at vinde verdensmesterskabet. Det ville have haft en opløftende effekt på befolkningen i Pakistan, der led under nedskæringer under de dårlige socioøkonomiske forhold. Men på samme tid ville også pakistans holdets indsats være undermineret af disse latterlige calims.

Ved at analysere det ville verdensmesterskabet have forårsaget to logiske fejl:

1A) Under turneringen – Post Hoc Ergo Propter Hoc:

Forudsætning 1: Pakistan vandt deres spil i en bestemt rækkefølge i 92
Præmis 2: Pakistan vinder deres spil i denne rækkefølge i 19
Hypotetisk betinget forudsætning: Hvis Pakistan vinder i rækkefølgen af 92, vinder Pakistan Worldcup
Antecedent: Pakistan vinder i rækkefølgen af 92
Konklusion: Pakistan vinder Worldcup

Argumentet ovenfor er ufuldstændigt.Der er antagelser, der styrker og svækker sagen, men nævnes ikke eksplicit. Disse antagelser er.

Antaget forudsætning 1: De to cricket-verdensmesterskaber er ens. Antaget forudsætning 1a: Antal hold i 19 er det samme som i 92
Antaget forudsætning 1b: Antal inventar i 19 er det samme som i 92
Antaget forudsætning 2: At vinde bestemmes på vundne og tabte spil

Den første forudsætning er delvist korrekt, mens den anden forudsætning er faktisk ukorrekt. For 1b var der 9 i stedet for 8 spil i 19. Og for 2 ville holdet med det højeste antal point vinde turneringen.

Baseret på disse to fakta er hovedargumentet opdelt af to grunde:

1. Indsatsen skal redegøre for et ekstra spil for at foretage en retfærdig sammenligning, der ødelægger den indledende sammenligning, da holdene kan have meget forskellige præstationer i dette ekstra spil. Der er heller ingen aftalt metode til at bestille rækkefølgen af 8 spil i 9 slots for at sammenligne. Og selvom vi antager, at sejre er kronologisk relateret, og vi med fordel giver det ekstra 9. spil til Pakistan (som det faktisk vandt), kan vi diskontere antaget forudsætning 1b.
2. Da det at vinde sig selv bestemmes af summen af de optjente point i hvert spil, selv efter matchende gevinster fra 92, findes der et meget stort antal muligheder inden for området for de samlede optjente point, der fører til flere resultater. Derfor skal sekvensen spille et ubetydeligt link til at vinde verdensmesterskabet.

Det skal bemærkes her, at der også er et problem med den korrekte anvendelse af induktion. Det fortilfælde “Pakistan vinder i rækkefølgen af 92, derfor vil Pakistan vinde verdensmesterskabet” var baseret på en udfoldelig tendens, der var ubegrundet. Argumentet var tydeligvis ikke bygget på en stærk berettiget tro, da tendensen i sig selv stadig var frem. / p>

Af hensyn til argumenter, lad os tage scenariet, hvor Pakistan endte med at vinde turneringen. Hvad ville det have betydet?

To forskellige argumenter ville være kommet frem i dette scenarie:

1b) Efter turneringen – Post Hoc Ergo Propter Hoc (hvis Pak havde vundet)

Forudsætning 1: Pakistan vandt deres spil i en bestemt rækkefølge i 92
Præmis 2: Pakistan vandt deres spil i denne rækkefølge i 19
Konklusion: Pakistan vandt verdensmesterskabet, fordi det vandt hvert spil i rækkefølgen 92
Underkonklusion: Pakistan vinder verdensmesterskabet, når det har lignende mønstre som dets 92 verdensmesterskab

Som nævnt i det sidste argument er der visse forudsætninger, der antages i disse typer argumenter. Ud over dem er der en mere antaget forudsætning for dette scenarie:

Antaget forudsætning 3: Der er en veletableret årsagsforbindelse mellem mønstre for at vinde spillet i en kamp og vinde turneringen.

Denne forudsatte forudsætning er også ukorrekt. At vinde i turneringen afhænger af pointene og ikke selve spillene. I forbindelse med vores scenario, at Pakistan vandt turneringen i 19, fordi den havde en lignende rækkefølge af begivenheder i 92, er de understøttende forudsætninger forfærdelige svage på grund af manglende etableret teori, der understøtter den. Der er desuden ikke en stor nok stikprøvestørrelse til at skabe og teste en kausal ramme. Disse data eksisterer simpelthen, fordi der ikke har været nok turneringer (især verdensmesterskaber) i de sidste 44 år.

Det andet argument ville være:

2) Efter turneringen – Historisk fejlslutning (hvis Pak vinder)

Forudsætning 1: Pakistan vandt deres spil i en bestemt rækkefølge i 92
Præmis 2: Pakistan vandt deres spil i samme rækkefølge i 19 som fra 92
Forudsætning 3: Jeg genkendte mønsteret tidligt i turneringen
Konklusion: Jeg vidste altid, at Pakistan ville vinde verdensmesterskabet

Denne fejlslutning er en, vi ofte støder på i vores daglige liv, især når vi foretage indsatser. Filosof John Dewey krediteres for at formalisere denne psykologiske logiske fejlslutning i 1896. Fejlfinding i forbindelse med vores argument siger, at argumenteren fejlagtigt antager, at hans handling med at anerkende mønstre fik ham til at vide, at Pakistan ville vinde verdensmesterskabet, skønt denne påstand kun er kom op, efter at Pakistan havde vundet.

Her er et godt eksempel på, hvordan denne fejlslutning ser ud i enklere termer:
“En mand har mistet sin tegnebog, men kan tænke på flere steder, hvor han måske har forladt Når han i første omgang finder ud af, at han ser ud, antager han fejlagtigt, at han vidste, hvor tegnebogen var hele tiden. Hans fejl er at antage, at en situation, der opstår som følge af processen med at se (at vide, hvor tegnebogen er) var faktisk årsagen til processen. ”