Mål: I denne undersøgelse undersøgte vi sammenhængen mellem patologisk Q bølger med infarktstørrelse. Desuden undersøgte vi, om Q-bølgeregression var associeret med forbedring af venstre ventrikulær ejektionsfraktion (LVEF), infarktstørrelse og venstre ventrikulære dimensioner i STEMI-elevations myokardieinfarkt (STEMI) patienter med tidlig Q-bølgedannelse sammenlignet med patienter uden eller vedvarende patologiske Q-bølger.
Baggrund: Kriterierne for patologiske Q-bølger efter akut hjerteinfarkt (MI) har ændret sig gennem årene. Der er også begrænsede data vedrørende korrelation af Q-bølgeregression og bevarelse af LVEF hos patienter med en indledende Q-bølge MI.
Metoder: Standard 12-bly elektrokardiogrammer (EKGer) blev registreret hos 184 STEMI-patienter behandlet med primær perkutan koronar intervention (PCI). EKGer blev registreret før og efter PCI samt efter 1, 4, 12 og 24 måneders opfølgning. Et EKG blev scoret som Q-bølge MI, da det viste Q-bølger i 2 eller flere sammenhængende ledninger i henhold til de 4 let tilgængelige kliniske definitioner, der blev brugt gennem årene: “klassiske” kriterier, trombolyse ved myokardieinfarktkriterier og 2000 og 2007 konsensuskriterier . Cardiac magnetisk resonans (CMR) undersøgelse blev udført 4 ± 2 dage efter reperfusion og gentaget efter 4 og 24 måneder. Kontrastforstærket CMR blev udført ved baseline og 4 måneder.
Resultater: De klassiske EKG-kriterier viste stærkeste korrelation med infarktstørrelse målt ved CMR. Forekomsten af Q-bølge MI ifølge de klassiske kriterier var 23% 1 time efter PCI. Efter 24 måneders opfølgning viste 40% af patienterne med indledende Q-bølge MI Q-bølgeregression. Patienter med en Q-bølge MI havde større infarktstørrelse og lavere LVEF ved baseline CMR (henholdsvis 24 ± 10% LV-masse og henholdsvis 37 ± 8%) sammenlignet med patienter med ikke-Q-bølge-MI (17 ± 9% LV-masse, p < 0,01 og henholdsvis 45 ± 8%, p < 0,001). Patienter med Q-bølgeregression viste signifikant større LVEF-forbedring i 24 måneder (9 ± 11%) sammenlignet med både vedvarende Q-bølge MI (2 ± 8%) såvel som ikke-Q-bølge MI (3 ± 8%, p = 0,04 for begge sammenligninger).
Konklusioner: Forbindelse af Q-bølger med infarktstørrelse er stærkest, når man bruger de klassiske Q-bølgekriterier. Q-bølgeregression er forbundet med den største forbedring af LVEF som vurderet med CMR.