Alternativt kaldet digital lagring, lagring, lagringsmedie eller lagringsmedium, en lagerenhed er enhver hardware, der er i stand til at indeholde oplysninger enten midlertidigt eller permanent. Billedet viser et eksempel på en Drobo, en ekstern sekundær lagerenhed.
Der er to typer lagerenheder, der bruges sammen med computere: en primær lagerenhed, såsom RAM, og en sekundær lagerenhed, såsom en harddisk. Sekundær lagring kan være aftagelig, intern eller ekstern.
Eksempler på computerlagring
Magnetiske lagerenheder
I dag er magnetisk lagring en af de mest almindelige typer opbevaring, der bruges sammen med computere. Denne teknologi findes hovedsagelig på ekstremt store harddiske eller hybride harddiske.
- Diskettedisk
- Harddisk
- Magnetstrimmel
- SuperDisk
- Tapekassette
- Lyndiskette
Optiske lagerenheder
En anden almindelig type lagring er optisk lagring, der bruger lasere og lys som metode til læsning og skrivning af data.
- Blu-ray-disk
- CD-ROM disk
- CD-R og CD-RW-disk.
- DVD-R, DVD + R, DVD-RW og DVD + RW-disk.
Flash-hukommelsesenheder
Flash-hukommelse har erstattet de fleste magnetiske og optiske medier, da det bliver billigere, fordi det er den mere effektive og pålidelige løsning.
- USB-flashdrev, springdrev eller tommelfingerdrev.
- CF (CompactFlash)
- M.2
- Hukommelseskort
- MMC
- NVMe
- SDHC-kort
- SmartMedia-kort
- Sony Memory Stick
- SD-kort
- SSD
- xD-Picture Card
Online og cloud
Lagring af data online og i skylager bliver populært, da folk har brug for at få adgang til deres data fra mere end en enhed.
- Cloud storage
- Netværksmedier
Paper storage
Tidlige computere havde ingen metode til at bruge nogen af ovennævnte teknologier til lagring af information og måtte stole på papir. I dag bruges eller findes disse lagringsformer sjældent. På billedet er et eksempel på en kvinde, der indtaster data til et stansekort ved hjælp af en stansekortmaskine.
- OMR
- Stansekort
En papirkopi betragtes som en form for papirlagring, selvom den ikke let kan bruges til at indtaste data tilbage til en computer uden hjælp fra OCR.
Hvorfor er lagring nødvendigt på en computer?
Uden en lagerenhed kan en computer ikke gemme eller huske nogen indstillinger eller information og vil blive betragtet som en dum terminal.
Selvom en computer kan køre uden lagerplads enhed, ville den kun kunne se oplysninger, medmindre den var forbundet til en anden computer, der havde lagringsfunktioner. Selv en opgave, såsom at surfe på Internettet, kræver, at der gemmes information på din computer.
Hvorfor så mange forskellige lagerenheder?
Når computere skrider frem, anvendes de teknologier, der bruges til at lagre data gør det også med højere krav til lagerplads. Fordi folk har brug for mere og mere plads, vil have det hurtigere, billigere og ønsker at tage det med sig, er det nødvendigt at opfinde nye teknologier. Når der er designet nye lagerenheder, når folk opgraderer til disse nye enheder, er de ældre enheder ikke længere nødvendige og stopper med at blive brugt.
For eksempel, når stempelkort først blev brugt i tidlige computere, magnetiske medier anvendt til disketter var ikke tilgængelig. Efter at diskette blev frigivet, blev de erstattet af cd-rom-drev, som blev erstattet af dvd-drev, som blev erstattet af flash-drev. Den første harddisk fra IBM kostede $ 50.000, var kun 5 MB, stor og besværlig. I dag har vi smartphones, der har hundredvis af gange kapaciteten til en meget lavere pris, som vi kan bære i lommen.
Hver fremgang med lagerenheder giver en computer mulighed for at gemme flere data og gemme og få hurtigere adgang til data.
Hvad er en lagerplacering?
Når du gemmer noget på en computer, kan det bede om en lagerplacering, hvilket er placeringsoplysningerne gemmes. Som standard gemmes de fleste oplysninger på din computers harddisk. Hvis du vil flytte oplysningerne til en anden computer, skal du gemme dem på en flytbar lagerenhed, f.eks. Et USB-flashdrev.
Hvilke lagerenheder bruges i dag?
Det meste af ovennævnte lagerenheder bruges ikke længere sammen med nutidens computere. De fleste computere bruger i dag primært en SSD til at gemme information og muligheden for at bruge USB-flashdrev og adgang til cloud-lagring. De fleste stationære computere og nogle bærbare computere inkluderer et diskdrev, der er i stand til at læse og skrive cder og dvder.
Hvilken lagerenhed har den største kapacitet?
For de fleste computere er harddisken eller SSDen den største lagerenhed.Netværkscomputere kan dog også have adgang til større lagerplads med store bånddrev, cloud computing eller NAS-enheder. Nedenfor er en liste over lagerenheder fra den mindste kapacitet til den største kapacitet.
Mange lagerenheder har været tilgængelige i mange forskellige kapaciteter. For eksempel er harddiskens udvikling steget fra 5 MB til flere terabyte i forhold til harddiskens udvikling. Derfor er nedenstående liste kun beregnet til at give en generel idé om størrelsesforskellen mellem hver lagerenhed, fra mindste til største lagerkapacitet. Der er undtagelser fra listen.
- Punch card
- Diskettedisk
- Zip disk
- CD
- DVD
- Blu-ray-disk
- Flash jump-drev
- Harddisk / SSD
- Bånddrev
- NAS / Cloud Storage
Er lagerenheder input- og outputenheder?
Nej. Selvom disse enheder sender og modtager information, betragtes de ikke som en inputenhed eller outputenhed. Det er mere korrekt at henvise til enhver enhed, der er i stand til at gemme og læse information som en lagerenhed, disk, disk, drev eller medie.
Hvordan får du adgang til lagerenheder?
Adgang til en lagerenhed på din computer afhænger af operativsystemet, din computer bruger, og hvordan den bruges. F.eks. Kan du med Microsoft Windows bruge en filhåndtering til at få adgang til filerne på enhver lagerenhed. Microsoft Windows bruger Stifinder som dens standardfilhåndtering. På Apple-computere betragtes Finder som standardfilhåndtering.
- Sådan får du vist alle tilgængelige drev på computeren.
Hvad er den nyeste lagerenhed?
En af de nyeste lagerenhedsteknologier, der blev introduceret, er NVMe, hvor SSDer og cloud-lager også er nyligt udviklede lagerenheder. Også ældre teknologier som harddiske og bånddrev , udvikler altid nye teknikker, der gør det muligt for enhederne at gemme flere data.