Hvordan folk kommunikerer med hinanden, varierer vildt fra kultur til kultur. I vores fuldt globaliserede tider er det vigtigere end nogensinde at forstå disse forskelle, og hvor de kommer fra. En måde at nå en sådan forståelse er gennem den høje og lave kontekstkulturramme, udviklet af antropologen Edward T. Hall.
I 1976 foreslog Hall, at kulturer kunne opdeles i to kategorier – høj kontekst og lav sammenhæng. Konceptet har været en populær referenceramme siden dets introduktion for 40 år siden og bruges som et træningsredskab indtil i dag.
Hvad er forskellene?
Differentieringen mellem høje og lave kontekstkulturer er beregnet til at fremhæve forskelle i verbal og ikke-verbal kommunikation. Kulturer med høj kontekst vil bruge kommunikation, der fokuserer på underliggende kontekst, mening og tone i meddelelsen og ikke kun selve ordene.
Lande, der falder ind under denne kategorisering, er Japan, Kina, Frankrig, Spanien, Brasilien m.m. kommunikation. I de mest ekstreme tilfælde kan det være katastrofalt at lade enhver form for vrikke plads til fortolkning være.
Nogle af de kulturer, der falder ind under kommunikation med lav kontekst, er vestlige kulturer som Storbritannien, Australien og USA. / p>
Høj kontekst vs. lav kontekst kulturegenskaber
Kulturer kan typisk ikke organiseres strengt i hverken høj eller lav sammenhæng. De fleste kulturer falder mellem ekstremerne på spektret og kan dele karakteristika for både høje og lave kontekstegenskaber i varierende grad.
Selv om det kan være en kompleks karakteristik, om en kultur er høj kontekst eller lav kontekst, kan den bestemme mange andre aspekter af en bestemt kultur. For eksempel er lighed i en kultur med høj kontekst et vigtigt kendetegn. Dette skyldes, at størstedelen af befolkningen i høje kontekstkulturer typisk har samme uddannelsesniveau såvel som en delt etnicitet, religion og historie.
Gennem disse delte oplevelser kan meddelelser kontekstualiseres ved at antage et publikum vil tænke på samme måde og følge det underliggende budskab, der er implicit i nogens tale eller skrivning.
I kulturer med lav kontekst er det modsatte tilfældet. De er normalt forskellige og fokuserer på individet i stedet for gruppen. Da der er så mange forskelle inden for en kultur med lav kontekst, skal kommunikation være grundlæggende nok til, at så mange mennesker kan forstå det som muligt.
Kommunikationsformer
Ligesom kommunikation generelt er anderledes for høje og lave kontekstkulturer, kommunikationsformerne ændres også, inklusive de typer medier, de nyder. I nutidens hurtige digitale tidsalder kan disse former skifte, men de underliggende præferencer forbliver de samme.
Generelt foretrækker kulturer med høj kontekst oral mundtlig kommunikation, mens kulturer med lav kontekst foretrækker skriftlig kommunikation.
Når det kommer til e-mails, tekster og onlinemeddelelser, bruger kulturer med lav kontekst det til at affyre hurtige, hyppige meddelelser. Kulturer med lav kontekst vil også have, at disse kommunikationer drejer sig om grundlæggende spørgsmål som:
- Hvad sker der?
- Hvor sker det?
- Hvornår går det at ske?
- Hvordan kommer det til at ske?
Selvfølgelig vil kulturer med høj kontekst have tendens til at bevæge sig i den anden retning med fokus på længere former for kommunikation, der ikke altid fokuserer på grundlæggende spørgsmål.
Kommunikation i international forretning
Det er klart, at det er vigtigt for en multinational organisation at kende forskellen mellem høje og lave kontekstkulturer for at kommunikere effektivt og undgå at gøre pinlige eller stødende fejl. En fuld forståelse af disse forskelle vil effektivt forbedre både udadvendt, klientfokuseret kommunikation såvel som inter-business relationer.
Vil en virksomhed i Japan sætte pris på dine forsøg på at komme lige til det punkt? Bliver et tysk firma keder sig, hvis du snakker om et emne i stedet for direkte at adressere det? Kend dit publikum og deres kulturelle status, og din besked går aldrig tabt.
Du kan få flere oplysninger om global kommunikationspraksis ved at gennemse vores fulde blog.