Den kollektive ubevidste er et udtryk, der er opfundet af psykoanalytiker Carl Jung og henviser til det ubevidste sind, som hele menneskeheden deler. Den er sammensat af arketyper, som er enkle repræsentationer af universelle figurer og relationer. Eksempler på arketyper inkluderer forholdet mellem mor og barn og forholdet mellem far og barn.
Udvikling af det kollektive ubevidste
Jung mente, at det kollektive ubevidste var en nedarvet samling af viden og billeder, som ethvert menneske har ved fødslen. Folk er uvidende om de ting, der er indeholdt i deres kollektive ubevidste. I tider med personlig krise kan psyken dog åbne en dør til det kollektive ubevidste. Billederne indeholdt i det ubevidste manifesteres ofte i drømme, og jungianske psykologer var især interesserede i drømmeanalyse. Jung mente, at drømme var et vigtigt vindue i den kollektive bevidstløshed, og at mange symboler indeholdt i drømme havde en universel, ensartet betydning. Fødselsdrømme kan for eksempel repræsentere fødslen af en ny idé eller udvikling af en ny del af sig selv.
Der har været en del debat om, hvorvidt den kollektive ubevidste er beregnet til at blive fortolket bogstaveligt eller symbolsk. En symbolsk fortolkning svarer til lidt mere end en tro på, at alle mennesker deler visse adfærdsmæssige dispositioner, mens en bogstavelig fortolkning indikerer, at billederne af mytologi og andre kulturelle symboler er arven til hver person ved fødslen. Førstnævnte har noget videnskabeligt funderet, mens sidstnævnte er en pseudovidenskabelig teori.
Den kollektive ubevidste i nutidig psykologi
Begrebet den kollektive ubevidste bruges ikke almindeligt i de fleste moderne psykoterapier. Drømmeanalyse er imidlertid fortsat en vigtig del af en vis psykoterapi, og der er bred populær interesse for drømmens betydning. For eksempel indeholder hundredvis af websteder lister over betydningen af drømmesymboler. Mange af disse betydninger er baseret på Jungs originale fortolkninger.
Selvom det ikke er et jungiansk felt, har feltet for nutidig evolutionær psykologi forsøgt at afdække påstået medfødte adfærdsmæssige dispositioner for alle mennesker, og nogle af feltets påstande har været bredt accepteret. For eksempel er påstanden om, at altruisme mere sandsynligt vil forekomme, hvis to personer er beslægtede, blevet undersøgt stærkt. I moderne tid kan Jung måske hævde, at altruisme er en af arketyperne for det kollektive ubevidste.