Kære rejsende til Tyrkiet: Kom venligst ikke, før du har forstået disse 8 ting

Du behøver ikke bære tørklæde.

Foto: Breslavtsev Oleg /

Mens de fleste tyrkere er muslimer, det er en sekulær, ikke muslimsk stat. Det betyder, at der ikke er nogen påklædningskode, der er indstillet af regeringen, og kvinder kan frit vælge, hvad de har på. Som et resultat spænder islamiske kjolestilarter fra dyrebare fashionable designer solbriller oven på det seneste inden for friske off-the-runway tørklæder til de sorte numre fra top til tå, der oftest er omtalt i nyhedsrapporter om denne side af verden. / p>

Hvad medierne ikke viser, er at tesettür (beskeden kjole) i Tyrkiet konkurrerer med mini-nederdele og hotpants . Ansigts- og kropspiercing sammen med tatoveringer er nu også al vrede blandt kølige, unge Istanbul- og Ankara-beboere.

Når det er sagt, skal du skjule, når du besøger moskeer, så ingen korte nederdele eller bukser, bare skuldre eller arme. Derudover skal du være opmærksom på, at størstedelen af befolkningen stadig er ret konservativ, når det kommer til at vise overskydende kød. At påklæde sig beskedent er meget værdsat, men husk, du behøver ikke at bære tørklæde, medmindre du virkelig vil.

Tyrkere taler ikke arabisk.

Tyrkiets nationale sprog er tyrkisk, medlem af den tyrkiske sprogfamilie. Tilbage i 1928 blev osmannisk tyrkisk, der brugte mange arabiske og persiske ord, erstattet af det sprog, der tales i dag. Osmannisk skrift blev opgivet for det latinske alfabet, og fra 1932 genindførte den tyrkiske sprogforening mange længe glemte tyrkiske ord.

Derfor ligner moderne tyrkisk kun lidt arabisk, selvom nogle arabiske ord stadig er i brug. Og som med mange sprog er fremmede ord blevet indført i den tyrkiske lexis, når teknologisk og kulturel udvikling har gjort nyt ordforråd nødvendigt. Meget af det franske jeg kender, såsom “gare” (station) og “billet” (billet), lærte jeg, da jeg begyndte at tale tyrkisk.

Uden for turistcentre , Engelsk tales ikke så meget.

Foto: John Wreford /

Jeg bor i et meget tyrkisk kvarter, og hvis jeg ønsker at blive forstået, er jeg nødt til at tale det lokale sprog. I modsætning hertil tilbringer turister det meste af deres tid i Sultanahmet, Cappadocia eller feriebyer ved Middelhavet og Det Ægæiske Hav. De fleste af tyrkerne, de møder der, arbejder inden for turisme, så de taler alle engelsk såvel som adskillige andre sprog.

Falafel er ikke tyrkisk mad.

Som kameler (som i modsætning til populær tro, tyrkere spiser ikke), falafel er en anden import til landet. Begge kommer fra Mellemøsten, men mens kameler blev bragt over for århundreder siden, er falafel en nylig ankomst. Dens udseende på den tyrkiske kulinariske scene skyldes i høj grad den amerikanske hipstertrend, der rammer landet, især i Istanbul. Sammen med de skægformede skovlformede skæg, der har erstattet fipskæg i ansigtet på de tyrkiske unge mænds trendy by, har falafel-forretninger åbnet sig over hele byen. De fleste af mine tyrkiske venner kan dog tage det eller forlade det, og størstedelen af kunderne kommer fra expat og udenlandske studenterpopulationer. Fordrevne syrere, der nu bor i Tyrkiet, elsker også falafel og nyder det sammen med hummus, men indtil for et par år siden var den eneste måde, du ville have været i stand til at få enten ved at flyve hjem.

Tyrkiet er ikke et land i Mellemøsten.

Foto: Nikolay Antonov /

Selvom Tyrkiet er tæt på Mellemøsten, er det ikke i Mellemøsten. Det ligger delvis på det europæiske kontinent og overvejende på det asiatiske.

Tyrkisk gæstfrihed er legendarisk. mere mad og drikke, end du sundt kan forbruge og føle, at du har fundet et permanent nyt hjem.
Overskrid ikke din velkomst. Et populært tyrkisk ordsprog siger: “En gæst er som en fisk, begge begynder at lugte efter tre dage”, og du vil ikke være en fisk, gør du?

Vi har en meget anden betydning af at være “til tiden.”

Foto: IV.andromeda /

I Tyrkiet er det en meget flydende koncept, afhængigt af trafik, individuel stemning, og om der er sket en familiekrise. Familie har altid forrang i Tyrkiet og bruges ofte som en undskyldning for at være for sent, ændre mødested eller endda slet ikke dukke op. Hvis nogen fortæller dig, at de, eller hvad du end venter på, vil være fem til ti minutter mere, skal du ikke forvente, at noget dukker op i mindst en halv time.

Når det kommer til at få en rutevejledning, foretrækker folk at fortælle dig noget, selvom det er forkert, i stedet for at indrømme de ved det ikke.

Før du går ud, er det vigtigt at altid spørge tre forskellige mennesker om vejen og gå med de oplysninger, som flertallet er enige om. Antag heller ikke, at Google maps får dig, hvor du vil hen. I et land, hvor folk orienterer sig efter steder snarere end gadenavne, er det meget mere pålideligt at vide placeringen af en café, bar eller hospital.