Mænd dyrker måske skæg eller opretholder et overskæg bare for ekstra stilpoint, men kattens ansigtshår har intet at gøre med mode. En kats whiskers – eller vibrissae – er et veludviklet sensorisk værktøj, der hjælper en kat med at se i mørket og undgå sultne rovdyr.
Whiskers er meget følsomme taktile hår, der vokser i mønstre på en kats næse, over øjnene og andre steder på kroppen, som ører, kæbe og forben. Ved roden af hvert af disse lange, stive hår er en follikel fyldt med nerver.
Ved at børste sine whiskers mod en genstand kan en kat registrere den nøjagtige placering, størrelse og struktur på objektet, selv i mørket. Denne funktion viser sig især nyttig for en kat, der prøver at måle, om den kan passe ind i et tæt rum. Whiskers registrerer også ændringer i luftstrømme, hvilket hjælper katte med at opdage nærliggende farer.
Whiskers gør ikke kun katte opmærksomme på deres omgivelser, men kan også give mennesker noget indblik i deres kæledyrs sindstilstand. For eksempel er et sæt stramme whiskers, trukket tilbage over ansigtet, en god indikation af, at Kitty føler sig truet, mens afslappede whiskers, der peger væk fra ansigtet, indikerer en indholdskat.
Selvfølgelig er katte ikke de eneste pattedyr med whiskers. De fleste pattedyrarter, herunder primater, er udstyret med disse ekstrasensoriske receptorer. Biologer tror, at pattedyr udviklede whiskers, fordi de havde brug for hjælp til at føle deres omgivelser om natten.
De første små pattedyr delte verden med dinosaurer og måtte tilpasse sig jagt om natten, da deres rovdyr var mindre aktiv. Whiskers hjalp disse sultne dyr med at finde mad og navigere i mørkt terræn. Denne evolutionære tilpasning hjælper også med at forklare, hvorfor whiskers af mange natlige eller akvatiske kødædere – som rotter, sæler og hvalrosser – er så fremtrædende.
Følg Elizabeth Palermo på Twitter @techEpalermo, Facebook eller Google+. Følg Live Science @livescience. Vi er også på Facebook & Google+.