Hvem siger museumsheist ikke betaler? Her er 5 måder, kloge kriminelle rent faktisk tjener på højt profilerede kunsttyverier


Dette er grunden til, at kunst sælger for en brøkdel af sin sande værdi på det sorte marked, som den berygtede hollandske tyv Octave Durham fandt ud af, meget til sin bedrøvelse, da han lastede to Van Gogh-malerier, som han i 2002 havde stjålet fra Van Gogh-museet, til en italiensk gangster for mindre end $ 400.000.

Når de først har cirkuleret i den kriminelle underverden, får mesterværker en helt ny valuta og bane, der har langt mindre at gøre med æstetik end med deres værdi som sikkerhed.

Narkotikahandel har været kendt for at bruge stjålet kunst til lånesikkerhed, og kunst kan handles med våben. I disse tilfælde siger McKeogh, “det er altid håbet, at tyvene ved, hvordan de kan stabilisere eller passe på, hvad der normalt er skrøbelige genstande.”

En italiensk Carabiniere udgør nær et kunstværk, der tilskrives Banksy, der blev stjålet på Bataclan i Paris i 2019 og fundet i et forladt bondegård i Abruzzo. Foto af Filippo Monteforte / AFP via Getty Images.

Ofte ender en række arbejder i hænder på gangsters, der bruger dem som “fri-fri-fængsel-fri” -kort, som videregiver oplysninger om deres opholdssted i bytte mod reducerede domme. Det er ofte tilfældet, når værker på mystisk vis dukker op, da det skete med et Gustav Klimt-maleri, der blev opdaget i en alkove i museets have. I sidste ende endte Durhams stjålne Van Goghs i hænderne på en italiensk gangster, der brugte dem til at forhandle en mindre dom for narkotikahandel.

Man kan kun håbe på en sådan afslutning for Van Gogh, der netop blev stjålet dette sommer fra det hollandske museum – for den sjette og sidste vej for stjålet kunst er meget mere tragisk.

Det er en “efterforskers største frygt,” siger McKeogh, at en tyv kan få panik eller blive frustreret og ødelægge en uvurderlig kunstværk. Dette har været tilfældet for mange dårligt rådede heister, såsom de fem modernistiske malerier stjålet fra Musée dArt Moderne i Paris og snesevis af Breitwiesers stjålne gamle mestere, der endte i bunden af en kanal.

Følg artnet Nyheder på Facebook:

Vil du være foran kunstverdenen? Abonner på vores nyhedsbrev for at få de nyheder, øje- åbning af interviews og skarpe kritiske tager, der driver samtalen fremad.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *