Eksponeringsterapi er en psykologisk behandling, der blev udviklet for at hjælpe folk med at konfrontere deres frygt. Når folk er bange for noget, har de en tendens til at undgå de frygtede objekter, aktiviteter eller situationer. Selvom denne undgåelse kan hjælpe med at reducere følelser af frygt på kort sigt, kan det på lang sigt få frygt til at blive endnu værre. I sådanne situationer kan en psykolog anbefale et program for eksponeringsterapi for at hjælpe med at bryde mønsteret for undgåelse og frygt. I denne form for terapi skaber psykologer et sikkert miljø, hvor man “udsætter” individer for de ting, de frygter og undgår. Eksponeringen for de frygtede objekter, aktiviteter eller situationer i et sikkert miljø hjælper med at reducere frygt og mindske undgåelse.
Eksponeringsterapi har videnskabeligt vist sig at være en nyttig behandling eller behandlingskomponent til en række problemer, herunder:
- Fobier
- Panikforstyrrelse
- Social angstlidelse
- Obsessiv-kompulsiv lidelse
- Posttraumatisk stresslidelse
- Generaliseret angstlidelse
Der er adskillige variationer af eksponeringsterapi. Din psykolog kan hjælpe dig med at bestemme, hvilken strategi der er bedst for dig. Disse inkluderer:
- In vivo eksponering: Direkte overfor et frygtet objekt, en situation eller aktivitet i det virkelige liv. for eksempel kan en person med frygt for slanger blive bedt om at håndtere en slange, eller nogen med social angst kan blive bedt om at holde en tale foran et publikum.
- Imaginal eksponering: Forestil dig levende den frygtede genstand, situation eller aktivitet. For eksempel kan en person med posttraumatisk stressforstyrrelse blive bedt om at huske og beskrive sin traumatiske oplevelse for at mindske følelsen af frygt.
- Virtuel virkelighed: I nogle tilfælde kan virtual reality-teknologi bruges, når in vivo eksponering er ikke praktisk. F.eks. Kan en person med frygt for at flyve tage en virtuel flyvning på psykologens kontor ved hjælp af udstyr, der giver flyets seværdigheder, lyde og lugte.
- Interceptiv eksponering: Bevidst fremkaldt fysiske fornemmelser der er harmløse, men alligevel frygtede. F.eks. kan en person med panikforstyrrelse blive bedt om at løbe på plads for at få sit hjerte til at komme hurtigere og derfor lære, at denne fornemmelse ikke er farlig.
Eksponeringsterapi kan også ske på forskellige måder. Disse inkluderer:
- Gradueret eksponering: Psykologen hjælper klienten med at konstruere et eksponeringsfryghierarki, hvor frygtede objekter, aktiviteter eller situationer rangeres efter vanskeligheder. De begynder med milde eller moderat vanskelige eksponeringer, og går derefter videre til hårdere.
- Oversvømmelse: Brug eksponeringsfryghierarkiet til at begynde eksponering med de sværeste opgaver.
- Systematisk desensibilisering: I nogle tilfælde kan eksponering være co blandet med afslapningsøvelser for at få dem til at føle sig mere håndterbare og forbinde de frygtede objekter, aktiviteter eller situationer med afslapning.
Eksponeringsterapi menes at hjælpe på flere måder, herunder:
- Tilvænning: Over tid finder folk, at deres reaktioner på frygtede objekter eller situationer falder.
- Udryddelse: Eksponering kan hjælpe med at svække tidligere indlærte sammenhænge mellem frygtede objekter, aktiviteter eller situationer og dårlige resultater.
- Selveffektivitet: Eksponering kan hjælpe med at vise klienten, at han / hun er i stand til at konfrontere sin frygt og kan håndtere følelser af angst.
- Følelsesmæssig behandling: Under eksponering, klienten kan lære at vedhæfte nye, mere realistiske overbevisninger om frygtede objekter, aktiviteter eller situationer og kan blive mere komfortable med oplevelsen af frygt.