Definition af Frame Story
Frame story er en historie, der indgår i en historie, fortælling eller film fortalt af hoved- eller birolle. En karakter begynder at fortælle en historie til andre tegn, eller han sætter sig ned for at skrive en historie og fortæller detaljerne til publikum. Denne teknik kaldes også en “frame narrative” og er en meget populær form for litterær teknik, der anvendes i historiefortælling og fortælling.
Rammehistorie findes normalt i romaner, skuespil, digte, tv, film, musicals og opera. Det er en samlende fortælling, inden for hvilken en eller flere relaterede historier vises. For eksempel fortæller Odysseus i Homers Odyssey om sin vandrende oplevelse i hoffet til kong Alcinous eller hans besøg på en troldmand.
Eksempler på rammehistorie i litteratur
Eksempel nr. 1: Frankenstein (af Marry Shelley)
Der er flere eksempler på denne teknik brugt af Marry Shelley i sin roman, Frankenstein. Hun har givet flere indrammede historier i denne roman. F.eks. Beskriver Robert Walton en historie – fortalt af Frankenstein – i sine breve, som han skriver til sin søster. Frankensteins historie indeholder historien om en skabning, og skabningens historie indeholder kort historien om den familie, som han har boet med.
Eksempel 2: Inception (af Christopher Nolan)
I filmen Inception indgår Leonardo DiCaprio en drøm om Cillian Murphy for at integrere en idé i hans underbevidsthed. Leonardo sætter ham i søvn i en drøm og følger ham til et andet lag drøm, der snart giver plads til en anden drøm. I den inderste drøm blæses Leonardo ud og går ind i en endeløs drøm – “limbo” – som kan vare i evigheden, men kun et par sekunder går i en reel verden. Leonardo vågner til sidst op gennem lag af drømme og føler sig som om år er gået tilbage og vender tilbage til sit vågne liv.
Eksempel # 3: Titanic (af James Cameron)
I filmen Titanic begynder en ældre kvinde Rose filmen med at fortælle en historie om hendes rejse i Atlanterhavet. Når læseren kommer ind i hendes fortælling, finder han sig i året 1912, hvor historien begynder. Kun få gange vender læserne tilbage til den ældre Rose for at komme i kontakt med sin oplevelse; dog slutter filmen, som den begynder. Dette kaldes indramningsteknik, hvor forfatteren fortæller en historie i en historie.
Eksempel 4: The Canterbury Tales (af Geoffrey Chaucer)
I Canterbury Tales har Geoffrey Chaucer brugt frame narrative og bragt forskellige figurer, som hver især fortæller en historie. Denne pilgrimsramme sto ry samler en række historiefortællere, der fremstår med levende personlighedstræk og opbygger dramatiske forhold til hinanden og med de fortællinger, de fortæller. General Prologue er det afsnit af dette digt, der beskæftiger sig med rammefortælling.
Eksempel nr. 5: (Wuthering Heights (af Emily Bronte)
Wuthering Heights har ligesom Frankenstein også rammehistorier Emily Bronte introducerer Mr. Lockwood som den første fortæller, der skildrer sit besøg i Wuthering Heights, og fortællingen skifter til perspektivet af Mr. Dean, der beskriver godsets historie. Læsere introduceres til alle de store figurer.
Dette skift i fortælling er meget nyttigt, da det forbinder nutiden med fortiden. Mr. Lockwood forsøger at finde ud af, hvad der kunne have sket i fortiden, der gjorde de nuværende beboere i godset deprimerede og stædige. Dean giver dog information om fortiden, hvilket fik tegnene til at transformere på denne måde.
Eksempel # 6: Heart of Darkness (af Joseph Conrad)
I Conrads roman, Heart of Darkness, der er to fortællere: (1) den anonyme passager, der rejser på et lystskib og lytter til historien om Marlowe; og (2) Marlowe selv. Den første fortæller, på vegne af fire andre passagerer, bruger førstepersonen flertal. Marlowe, på den anden side, fortæller sin historie i første person og beskriver hvad han har set og oplevet. Dette giver en kommentar til hele historien, der fungerer som en rammehistorie.
Funktion af Frame Story
Denne litterære teknik bruger indlejrede fortællinger, som giver læserne en kontekst om hovedfortællingen . Rammehistorie fører læserne fra den første historie til den anden. Dette er en slags vejledning, der etablerer konteksten for en indlejret fortælling, der hjælper forfatteren med at skabe en kontekst til fortolkning af en fortælling. Det giver også flere perspektiver til læserne inden for en historie såvel som om historien. Disse flere perspektiver giver læserne mere information om karaktererne med hensyn til deres følelser, tanker og motiver.