Denne korte reklame fortæller historien om Raymond. Det ser ud til, at Raymond har nægtet sig is på trods af desperat ønske om det og ikke har nogen reel grund til at fortsætte med at nægte sig selv denne godbid. Det hævdes, at Raymond nu kun fortsætter med at undgå is, fordi han simpelthen er vant til at sige nej. Efter at have tegnet absurditeten ved Raymonds valg falmer skærmen til sort, hvor vi ser ordene “brug ikke hele dit liv på at vente.” Derefter ser vi frontenden af en Mercedes Benz-bil, før annoncens sidste ord: “Mercedes Benz. Du er klar. ”
Jeg finder, at argumenter fra analogi er ofte vanskeligt for studerende at få fat på, på trods af at de sandsynligvis bruger dem dagligt. Det bliver derfor mere og mere besværligt, når man prøver at vise falske analogier, og hvor eleverne skal trække grænsen. Jeg begynder altid dette segment med at oprette en nem og ligetil analogi, der giver mening for de studerende, såsom:
(P1) Marker A er en sort Expo tør – Slet markør med en mejsel tip. Jeg fjernede det lige fra kassen tidligere i dag. Det kan skrive på tavlen (jeg demonstrerer normalt for effekt).
(P2) Markør B er også en sort Expo-tørremarkør med en mejselspids. Jeg fjernede det også fra kassen tidligere i dag.
(C) Det er derfor sandsynligt, at Marker B også vil være i stand til at skrive på tavlen.
Vi diskuterer derefter, om vi er berettigede til at tage det induktive spring i denne analogi.
Når studerende har set, hvordan en god analogi fungerer, viser jeg dog denne annonce. Den er kort og skal vises i sin helhed. Jeg beder de studerende om at prøve at spore analogien i annoncen. Når det bliver klart, at analogien er mellem at nægte sig is og nægte en Mercedes Benz, undgår man altid chok og latter. Studerende synes intuitivt at føle, at der er alvorlige problemer med denne analogi. For at gøre det klart har jeg dog de studerende til at hjælpe mig med at lave en liste på tavlen. Hvad er kendetegnene ved at købe is? Hvad er kendetegnene ved at købe en Mercedes Benz?
Endelig, er der tilstrækkelige relevante karakteristika til fælles til at retfærdiggøre, at vi tager det induktive spring fra “det er absurd at undgå is” til “det er absurd at undgå at købe en Mercedes Benz”?
Når dette er gjort, har dette en tendens til at føre til en klassediskussion om, hvor grænsen er mellem en god og en dårlig analogi. For at hjælpe eleverne med at se forskellen deler jeg dem i grupper og beder hver gruppe om at lave to annoncer – en med en god analogi og en med en falsk analogi. Ved at bruge videoen som vores referencepunkt præsenterer de dem derefter for klassen, og vi diskuterer dem sammen.
I løbet af denne diskussion påpeger jeg studerende, at reklame af denne slags faktisk er ret effektiv. Når alt kommer til alt, ville virksomheder ikke fortsætte med at afsætte penge til det, medmindre det blev vist, at det fungerer. Det er værd at give eleverne mulighed for at reflektere over, hvorfor fejlslutninger er så effektive i reklamer, og hvorfor folk har tendens til at blive offer for dem så let.
Mulige læsninger:
Hurley, Patrick J. En kortfattet introduktion til logik. 12. udgave (Stamford, CT: Cengage Learning, 2015), 152-154.
Kilder og andre ressourcer:
Curtis, Gary N. “Svag analogi.” Fejlagtige filer. (2/7/2020)
Dowden, Bradley. “Falsk analogi.” Internet Encyclopedia of Philosophy (2/7/2020)
Dette afsnit af Blog of APA er designet til at dele pædagogiske tilgange til brug af humoristiske videoklip til undervisning i filosofi. Når det anvendes korrekt, har humor vist sig at korrelere med højere tilbageholdelseshastigheder. Hvis du er interesseret i at bidrage, bedes du sende en e-mail til serieditoren, William AB Parkhurst, på [email protected].
Timothy McGarvey
Timothy McGarvey er ph.d.-studerende ved University of South Florida, hvor han primært arbejder med Friedrich Nietzsche og miljøetik.