Definition af antitese
Antitese, der bogstaveligt betyder “modsat”, er en retorisk enhed, hvor to modsatte ideer er samlet i en sætning for at opnå en kontrasterende effekt.
Antitese understreger ideen af kontrast ved parallelle strukturer af de kontrasterede sætninger eller klausuler. Strukturerne for sætninger og klausuler er ens for at gøre opmærksom på lyttere eller læsere. For eksempel:
“At sætte foden på månen kan være et lille skridt for en mand, men et kæmpe skridt for menneskeheden.”
Brug af kontrast ideer, “et lille skridt” og “et kæmpe trin” i sætningen ovenfor understreger betydningen af et af de største vartegn i menneskets historie.
Almindelige antiteseeksempler
Nogle berømte antitetiske udsagn er blevet en del af vores hverdag tale og bruges ofte i argumenter og diskussioner. Nedenfor er en liste over nogle almindelige antitetiske udsagn:
- Giv enhver mand dit øre, men få din stemme.
- Mennesket foreslår, Gud disponerer.
- Kærlighed er en ideel ting, ægteskab en rigtig ting.
- Tale er sølv, men stilhed er guld.
- Tålmodighed er bitter, men den har en sød frugt.
- Penge er roden til alt ondt: fattigdom er frugten af al godhed.
- Du er let i øjnene, men hård i hjertet.
Eksempler på antitese i litteraturen
I litteraturen anvender forfattere antitese ikke kun i sætninger, men også i karakterer og begivenheder. Dens anvendelse er således omfattende. Nedenfor er et par eksempler på antitese i litteraturen:
Eksempel nr. 1: En fortælling om to byer (Af Charles Dickens)
Åbningslinjerne i Charles Dickens roman A Tale of Two Byer giver et uforglemmeligt antiteseeksempel:
“Det var de bedste tider, det var de værste tider, det var visdommens tid, det var tåbelighedens tidsalder, det var troens epoke, det var epoken med utroskab, det var lysets sæson, det var mørketiden, det var håbet forår, det var fortvivlelsens vinter, vi havde alt før os havde vi intet før os, vi skulle alle direkte til himlen, vi skulle alle direkte den anden vej. ”
De kontrasterende ideer, sat i parallelle strukturer, fremhæv markant den konflikt, der eksisterede i den tid, der blev diskuteret i romanen.
Eksempel 2: Julius Caesar (Af William Shakespeare)
I William Shakespeares Julius Caesar, bemærker vi modsætninger i tegnene til Mark Antony og Marcus Brutus. Brutus bliver portrætteret som “den ædleste af romerne”, tæt på kejseren, og en person, der elskede Rom og kejseren. Antony er tværtimod vist som en mand med de onde intentioner om at skade Cæsar og overtage Rom. antitetiske tegn fremhæver konflikten i stykket.
Eksempel # 3: Et essay om kritik (af Alexander Pope)
Alexander Pope siger i sit et essay om kritik:
“At fejle er menneske; at tilgive guddommeligt. ”
Fejlbarhed er et træk hos mennesker, og Gud – Skaberen – er mest tilgivende. Gennem disse antitetiske ideer afslører pave menneskers grundlæggende natur. Han vil sige, at Gud er tilgivende, fordi hans skabelse fejler.
Eksempel # 4: Fællesskab (Af John Donne)
Vi finder modsætninger i John Donnes digt Community:
“Godt, vi skal elske og må hader dårligt,
For syg er syg, og god god stadig;
Men der er ting ligeglade,
Som vi hverken måske hader eller elsker, men men en og derefter en anden bevis,
Som vi finder vores smarte bøjning. ”
To kontrasterende ord “kærlighed” og “had” kombineres i ovenstående linjer. Det understreger, at vi elsker godt, fordi det altid er godt, og vi hader dårligt, fordi det altid er dårligt. Det er et spørgsmål om valg at elske eller hader ting, som hverken er gode eller dårlige.
Eksempel # 5: Paradise Lost (Af John Milton)
John Milton, i Paradise Lost, siger:
“Bedre at regere i helvede end tjene i Heavn.”
De kontrasterende ideer til regere / tjene, og helvede / Heavn er plac redigeret i denne sætning for at opnå en antitetisk effekt.
Antitese funktion
En litterær anordning, som antitese, bruger ord til at formidle ideer på forskellige måder fra de almindelige ord og udtryk i det daglige liv. Således formidler den mening mere levende end almindelig tale. Når kontrasterende ideer bringes sammen, udtrykkes ideen mere eftertrykkeligt.
Som en litterær enhed udgør antitese kontraster for at undersøge fordele og ulemper ved et emne, der diskuteres, og hjælper med at frembringe dom om det pågældende emne.