En af de mest almindelige anvendelser af sætningen er i offentlig transport, hvor bevægelser af tog, busser, fly og lignende kan bruges til at generere estimerede ankomsttider afhængigt af enten en statisk tidsplan eller gennem målinger af trafikintensiteten. I denne henseende er sætningen eller dens forkortelse ofte parret med dens komplement, estimeret afgangstid (ETD), for at indikere det forventede starttidspunkt for en bestemt rejse. Denne information overføres ofte til et passagerinformationssystem som en del af kernefunktionaliteten i intelligente transportsystemer.
For eksempel kan en bestemt flyvning have en beregnet ETA baseret på den hastighed, hvormed den har tilbagelagt afstanden rejste så langt. Den resterende afstand divideres med den hastighed, der tidligere er målt for groft at estimere ankomsttiden. Denne særlige metode tager ikke højde for uventede hændelser (såsom nye vindretninger), der kan forekomme på vej til flyets destination.
ETA bruges også metaforisk i situationer, hvor intet rent faktisk bevæger sig fysisk , som i beskrivelsen af den anslåede tid for en bestemt opgave at gennemføre (f.eks. arbejde udført af en person; en beregning foretaget af et computerprogram eller en proces foretaget af en organisation). Det tilknyttede udtryk er “estimeret gennemførelsestid”, som kan være et backronym.